FORRETNINGSBETINGELSER

Disse forretningsbetingelser gælder alle ydelser fra Pryhl A/S. Dog ikke hvis der er findes en skriftlig aftale mellem kunden og Pryhl A/S, som regulerer betingelserne. Det er kundens ansvar at læse forretningsbetingelserne, og når kunden accepterer budgettet accepteres forretningsbetingelserne samtidig. Det betyder, at kunden skal betale for de ydelser og produkter, Pryhl A/S leverer i henhold til forretningsbetingelserne.

Aftale

Kun myndige personer, virksomheder eller juridiske enheder kan indgå aftale med Pryhl A/S. Når kunden indgår en aftale, skal adresse, CVR-nr. og adresse på faktureringsmail oplyses. Hvis kunden ændrer adresse, skal Pryhl A/S straks have besked.

Indgåelse og fortrydelse

En aftale er indgået, når Pryhl A/S modtager kundens accept – enten mundtligt, skriftligt eller via mail.
Pryhl A/S sender faktura snarest efter, at den samlede opgave er afsluttet eller som delfakturering ved større projekter. Hvis kunden ønsker en opgave eller et projekt afsluttet før det er færdigt, skal Pryhl A/S have skriftlig besked.

Budget

Alle priser er angivet ex. moms. Budgettet er betinget af, at materiale og processer kan bearbejdes som forudsat i tilbuddet.

Krav til kunden

Med mindre andet er aftalt, er det kundens ansvar at levere korrekte og nødvendige oplysninger (tekstudgangspunkt/skriftlig briefing) og sikre, at fremsendte billedmateriale, der skal bruges i det færdige
produkt, er ophavsretligt afklaret (brugsret erhvervet). Det er kundens ansvar at læse korrektur på de
leverede produkter inden de offentliggøres, trykkes eller bruges på anden måde.

Ophavsret og immaterielle rettigheder

Materiale udarbejdet af PRYHL A/S – herunder illustrationer, ideer, tekst og lignende – tilhører Pryhl A/S.
Materialet er ophavsretligt beskyttet efter gældende dansk lovgivning, dvs. at både digital og analog
kopiering af idé, tekst, billeder, lyd og grafik er forbudt, medmindre der er indgået specifik aftale herom med
Pryhl A/S. Kunden erhverver udelukkende brugsretten i klart defineret omfang og for en aftalt periode.

Brugsret

Kunden har brugsret til det færdige produkt, når det er fuldt betalt. Kunden må ikke videregive hele eller
dele af det færdige produkt til tredjemand uden skriftlig aftale med Pryhl A/S.
Pryhl A/S forbeholder sig ret til at opkræve særskilt betaling, såfremt kunden ønsker at videregive brugsretten til tredjemand. Brugsretten til materiale, tekst, illustrationer og lignende omfatter kun brug i det
leverede medie eller på de medier, aftalen omfatter.
Materiale, som er leveret af Pryhl A/S og beskyttet af ophavsret, må ikke modificeres eller bruges i anden
sammenhæng eller medie, end det, som er tilsigtet i aftalen. Ønsker kunden rettigheder til det færdige
produkt ud over brugsretten, kan det kun ske ved særskilt skriftlig aftale og betaling for at overføre rettighederne. Ønsker kunden adgang til og brugsret af kildefiler, skal det foregå ved særskilt aftale og betaling.

Materiale leveret af kunden

For materiale, som kunden leverer, er det udelukkende kundens ansvar, at materialet ikke krænker tredjemands rettigheder (herunder immaterielle rettigheder i form af ophavsrettigheder, varemærkerettigheder,
mønster- og fotorettigheder samt andre rettigheder) ved brug og bearbejdning af det leverede materiale.
Desuden skal kunden sikre, at materialet ikke er i strid med gældende lovgivning i det eller de områder, som materialet er rettet mod. Det gælder såvel for hver enkelt del af det leverede materiale som for det samlede produkt leverede medie eller på de medier, aftalen omfatter.
Materiale, som er leveret af Pryhl A/S og beskyttet af ophavsret, må ikke modificeres eller bruges i anden
sammenhæng eller medie, end det, som er tilsigtet i aftalen. Ønsker kunden rettigheder til det færdige
produkt ud over brugsretten, kan det kun ske ved særskilt skriftlig aftale og betaling for at overføre rettighederne. Ønsker kunden adgang til og brugsret af kildefiler, skal det foregå ved særskilt aftale og betaling.

Levering og godkendelse

Pryhl A/S leverer på det tidspunkt, der er aftalt, dog med forbehold for forsinkelser eller forhindringer,
der skyldes:
– Kundens handling eller undladelse
– 3. parts forsinkelser
– Pludselig indtrufne omstændigheder hos Pryhl A/S.
Ved disse forsinkelser har Pryhl A/S ret til at forlænge leveringstiden. Men advisere på forhånd kunden
om forsinkelsen.

Det færdige produkt

Når det færdige produkt er kunden i hænde eller en ydelse er fuldført, anses produktet som leveret, og
betaling skal ske i henhold til betalingsbetingelserne. Vælger kunden selv at benytte produktet til videre
forarbejdning, distribution eller offentliggørelse, anses produktet straks som leveret og godkendt, selvom
kunden ikke udtrykkeligt har godkendt produktet over for Pryhl A/S og betaling skal ske efter gældende
betalingsbetingelser.

Mangler

Pryhl A/S har intet ansvar for fejl, som kunden ikke skriftligt har rettet i korrektur; det gælder både print,
digitale informationer, prøvetryk og lignende. Kunden er berettiget til nyt materiale eller prisafslag, hvis
leverancen afviger fra den godkendte prøve.
Kunden er ansvarlig for straks (inden for 3 arbejdsdage) at reklamere over fejl og mangler. Undlades
reklamation eller reklamerer kunden for sent, mistes adgangen til at gøre manglen gældende.
Pryhl A/S hæfter ikke for fejl eller mangler, der kan henføres til kundens egne tilvejebringelser til leverancen.

Reklamation

Reklamation, vedrørende fejl og mangler, afgivet inden produktet er godkendt eller inden kunden videreforarbejder eller distribuerer produktet, afhjælpes vederlagsfrit, såfremt fejlen eller manglen ligger inden
for det oprindeligt aftalte produkts omfang.
Pryhl A/S forbeholder sig ret til at opkræve ekstra betaling for at udbedre fejl og mangler opdaget efter,
at produktet er leveret, hvis fejlen eller manglen med rimelighed kunne være opdaget af kunden, inden
produktet blev godkendt.

Betaling

Når produktet er leveret, sender Pryhl A/S en faktura. Rettidig betaling er senest 30 dage efter fakturadatoen. Betaling foregår kontant eller ved bankoverførsel til den bankkonto, som er oplyst på fakturaen.
Hvis betalingen ikke foreligger rettidigt, løber der renter på fra forfaldsdagen med 2 % rente p.a. Fra forfaldsdagen kan Pryhl A/S kræve et rykkergebyr på kr. 150 ekskl. moms for hver rykkerskrivelse, dog højst
tre skrivelser vedrørende samme ydelse. Betaling skal foreligge i dansk valuta. Sker betaling ikke rettidigt,
stopper Pryhl A/S alle igangværende aktiviteter, og de genoptages først, når den fulde betaling foreligger.

Løbende ydelser

For løbende ydelser leveret af Pryhl A/S samt for ydelser, hvor der ikke er indgået separat skriftlig aftale,
faktureres kunden på månedsbasis.

Afregning af tidsforbrug

For ydelser, Pryhl A/S udfører på timebasis, gælder det, at tiden faktureres pr. påbegyndte kvarte time pr.
dag. For ydelser af større karakter faktureres kunden ifølge skriftligt tilbud eller særskilt aftale via e-mail
eller lignende.

Ansvarsbegrænsning

Pryhl A/S er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab af handlinger
eller undladelser forårsaget af Pryhl A/S med de nedenfor anførte begrænsninger, som skal gælde uanset
om ansvarsgrundlaget er uagtsomhed eller hviler på andet grundlag:

1) Erstatningsansvaret begrænses til et beløb, som ikke kan overstige beløbet af den aftale, der har givet
anledning til at kravet rejses. Pryhl A/S kan under ingen omstændigheder drages til ansvar for indirekte tab
eller følgeskader, herunder tabt avance, produktionstab, tab som skyldes, at produkter eller ydelser leveret
af Pryhl A/S ikke kan anvendes som forudset, tab som følge af at aftaler med tredjemand falder bort eller
misligholdes eller tab, som skyldes, at data eller informationer forsvinder, forvanskes eller lignende, med
mindre det godtgøres, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra Pryhl A/S side.

2) Pryhl A/S kan ikke drages til ansvar for indholdet af det leverede produkt. Hvis Pryhl A/S har bidraget til
formuleringer eller illustrationer, påhviler det kunden at godkende dette inden offentliggørelse.

3) Når kunden har godkendt produktet til offentliggørelse, har Pryhl A/S ikke ansvar for fejl, mangler samt
uforudsete følger af brugen af produktet. Det er alene kunden, som har ansvaret for produktets videre brug.

4) Pryhl A/S har ikke ansvar for internettets funktionalitet. Såfremt et ansvarspådragende forhold kan
henføres til mangelfulde ydelser fra tredjepart, kan kunden ikke opnå erstatning fra Pryhl A/S.

5) Pryhl A/S kan ikke holdes ansvarlig for lagring af kildefiler, hjemmesider og andre produkter, efter
produktet er leveret.

6) Kunden er ansvarlig for lovligheden af produkternes indhold og udformning i både offentligretlig og
privatretlig henseende. Det understreges, at Pryhl A/S ikke af egen drift tager stilling til lovligheden af
markedsføringstiltag af nogen art, uanset i hvilket omfang Pryhl A/S har medvirket til udformningen heraf.

7) Pryhl A/S har intet ansvar for og fører ikke kontrol med kundens manglende hjemmel til reproduktion,
mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre
forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet
tredjemands rettigheder.

8) Pryhl A/S har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som f.eks. originaler, materialer, o.l.
som ikke er Pryhl A/S’, men som er overladt til denne af kunden med henblik på opbevaring, herunder opbevaring af arbejder, Pryhl A/S har udført. Kunden må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og
undergang. Pryhl A/S er berettiget til, uden varsel, at destruere produkter i Pryhl A/S’ besiddelse i tilfælde
af mistanke om anstødelighed, ulovligheder eller rettighedskrænkelser. Pryhl A/S forbeholder sig i denne
forbindelse retten til at videregive oplysninger om kunden til offentlige tredjemand eller myndigheder.

Force majeure

Såfremt Pryhl A/S ikke er i stand til at levere den aftalte ydelse som følge af forhold, der ligger uden for
Pryhl A/S kontrol, herunder brand, oversvømmelse, strejke, lockout, strømsvigt, sygdom, svigtende ydelser og
leveringer fra tredjemand, (inkl. tele- og netværks-leverandører) eller lignende, skal Pryhl A/S være frigjort
fra de aftalte leveringsforpligtelser, så længe sådan en situation består. Pryhl A/S kan ikke holdes ansvarlig
for direkte eller indirekte tab, som kunden lider, som følge af ovennævnte og lignende situationer.

Underleverandører

PRYHL A/S er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører

Ændringer i vilkår og priser

Pryhl A/S offentliggør de gældende generelle forretningsbetingelser på sin hjemmeside (www.Pryhl.dk).
Ændringer af vilkår for aftaler, som allerede er indgået, foretages med et varsel på mindst 30 dage. Kunden
skal have skriftlig besked eller besked på e-mail. Ændringer, der stiller kunden bedre, for eksempel generelle
nedsættelser af priser, kan dog gennemføres uden forudgående varsel.
For allerede indgåede aftaler om engangsydelser, gælder de priser og betingelser, som var gældende,
da aftalen blev indgået. Pryhl A/S regulerer priserne hvert år pr. 1. januar uden varsel.

Tvister

Uenighed om fortolkning af aftalens eller opfyldelse af vilkårene og håndhævelse kan alene indbringes for
voldgift og bedømmes efter dansk lov.